Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde
Forældrene er de primære voksne i børnenes liv, og har det primære ansvar for børnenes trivsel. Derfor inddrages forældrene aktivt omkring deres barns dannelse, læring, trivsel og udvikling. Den daglige kontakt til forældrene vægtes højt. Det giver en bedre forudsætning for at understøtte barnet gennem dagen, at personalet bliver orienteret om eventuelle forhold der kan spille ind på barnet. Dårlig søvn, mad eller hændelser der er sket i familien. Ligeledes vægtes det, at forældrene får information om barnets dag i institutionen ved afhentning, så der skabes en sammenhæng i barnets hverdag. 

Der afholdes samtaler i det nødvendige omfang, med dialog om barnets trivsel, og om eventuelle fælles tiltag der kan iværksættes for at øge barnets udvikling og trivsel. 
Sommerfest – arbejdsdag – bedsteforældredag – farvelfest, er eksempler på arrangementer hvor forældrene inddrages i børnehusets liv.